View cart - 0 items/0,00 kr
MARAPYTTA SHOP

"Mig og min teenager"

1.900,00 kr

Tag din teenager under armen og lær at sy nemme bukser.

Vi syer TORSDAG D. 18. juni fra kl 14-19

Adresse:
Esbern Snares Gade 22, kld
1725 Kbh V

Min egen teenagedatter har langt om længe fået øjnene op for syning og vi har, i løbet af de sidste år, haft nogle virkelig hyggelige stunder, hvor vi bl.a, har syet bukser sammen.
Det varmer langt ind i mit hjerte, at vi nu kan dele min store passion - at sy og skabe i fællesskab.

I løbet af workshoppen syer I hver et par bukser efter eget valg.
I må gerne tegne jeres egne mønstre af og tage dem med hjem, så I kan sy alle de bukser I drømmer om.

Jeg har flere forskellige bukse-modeller at vælge imellem.

Alle modeller har elastik i taljen og er helt basic lige op og ned med mere eller mindre vidde i benene
Afhængigt af erfaring kan bukserne syes med eller uden lommer.
Modellerne med lommer kræver noget mere øvelse end dem uden lommer.
I behøver ikke at vælge samme model.

Bukserne findes i str. xs-xl og 34-46
Når I kommer kan I prøve alle de forskellige modeller og sammen finder vi dem som passer bedst.

Vi kan lave helt enkle tilretninger, så bukserne kommer til at passe perfekt til jer.

Det mønster i vælger at sy efter, må gerne tegnes af i jeres størrelse, så I kan sy flere bukser når I kommer hjem.
Papir til at tegne på, får I gratis med i prisen.

Praktisk:
- Prisen er for både dig og din teenager
- Du kan kun deltage sammen med én teenager. Hvis du ønsker at deltage med mere end én teenager skal du købe to pladser.
- I skal selv medbringe symaskiner (bedst hvis I har én hver, da der går for meget tid, hvis I skal sidde og vente på hinanden - måske kender I én I kan låne en ekstra maskine af)
- I skal begge kunne betjene symaskinen, så der skal øves lidt i at sy lige ud og frem og tilbage, inden vi mødes.
- I skal selv medbringe materialer (har også et lille udvalg på Syskolen som kan købes på dagen)
- I skal selv medbringe sygrej
- Oplysninger om materialeforbrug mm tilsendes efter tilmelding.

Her er the og kaffe og lidt snaks til at stille den værste sult.

Fortrydelsesret:
Ved køb af plads på et "Mig og min teenager", returneres det fulde beløb indtil 30 dage før den aktuelle dato.
Bliver du forhindret efter de 30 dage, er du velkommen til at give din plads til en anden, hvis du selv kan finde en, som har lyst til at være med - beløbet returneres ikke.
Ved sygdom gives pengene ikke retur.
Ved aflysning fra min side refunderes det fulde beløb.